Praktisk info

Praktisk info

Det praktiske om kurset

Kurset består af 8 sessioner med en varighed  på 2 timer og 45 minutter samt en retreatdag på 4 timer. I alt 26 timer. Vi mødes én gang ugentligt. Det er godt at beregne tid i løbet af kurset til daglige øvelser af 20-30 min. varighed. 

Grupperne på 8-20 deltagere ledes af Christine Holme og Nina Dam, der er uddannede MSC-undervisere. Undervisningen består af en kombination af kortere teoretiske oplæg, guidede meditationer, refleksionsøvelser og små gruppeøvelser, hvor man kan udveksle erfaringer med øvrige kursusdeltagere.

Datoer og tidspunkt

Opstart torsdag d. 19.03.2020 

Tidspunkt: 13.00 – 15.45

Torsdage: 19.3., 26.3., 2.4., 16.4., 23.4., 30.4. (retreat), 7.5., 14.5. og 28.5. 

Bemærk: Første mødegang er forlænget med 15 min., dvs. undervisningens varighed er denne dag tre timer.

Pris og sted

6900 kr. for hele forløbet inkl. materialer og lydfiler med guidede meditationer samt kaffe, the, kakao og vand ad libitum. Prisen svarer til 265 kr. pr. time, hvilket er mindre end egenbetalingen hos en psykolog, når du har henvisning fra lægen.

Tilmeldingen er bindende for hele forløbet. Der refunderes ikke ved eventuelle udeblivelser eller afbud.

Undervisningen vil foregå i en stor, moderne og lys sal med jordvarme og stor sydvendt vinduesfacade. Salen ligger i et miljørigtigt fælleshus tegnet af DOMUS-arkitekter i 2000.

Hedebykarréens Fælleshus

Hedebygade 9 b (portindgang til karréen)

1754 København V

Der vil være stole at sidde på, yogamåtter, meditationspuder og meditationsskamler, som du kan låne. Medbring også gerne dine egne ting, hvis du har.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Du kan finde yderligere information om os, kurset og mindful self-compassion på www.compassionpsykologer.dk

Psykologcentret Trekanten

Vester Voldgade 111, 3., 1552 København V

+ 45 22 11 02 02

ch@trekanten.dk

CVR 31515823